Jesus aka Clark Kent
Superman fremstår om noget som en Kristus-figur. Dette er ikke en ny ting for ham, men jeg er alligevel overrasket over den grad, hvormed Snyder vælger at understrege denne symbolik.
1. Superman kaldes Kal-El af sine forældre, hvilket efter sigende skulle minde om / betyde "Guds stemme" på hebræisk. Superman sættes altså i en guddommelig rolle blot i kraft af sit navn, og hvis man tager et par skridt mere, er der ikke langt fra stemme til ord - og jf. Johannes Evangeliet er Jesus jo netop ordet der "blev kød og tog bolig blandt os".
2. Supermans far Jor-El påpeger hvordan jordens befolkning vil regne Superman for en Gud3. Superman kommer til jorden som barn, for at oprejse dem og lede dem.
4. Clark Kent bliver Superman som 33 årig, hvilket er den alder man mener Jesus havde, da han døde.
Denne her kunne man godt gå mere ned i, men det er der vist ikke meget grund til.
Krypton aka Platons Staten
Fjenden, Superman skal bekæmpe, repræsenteres af General Zod, der står som fortaler for Kryptons strengt opdelte system, der er som taget ud af Platons Staten. I Staten og på Krypton bliver børnene nemlig opdelt lige fra fødslen til at være enten arbejdere/forsørgere, vogtere/krigere eller ledere/filosoffer. Problemet med dette system er ifølge Super
mans far Jor-El, at det fratager det enkelte individ dets frihed til at vælge, og derved dets mulighed for at udrette noget for alvor stort. Denne fortolkning understrege filmen tydeligt, ved at lade en ung Clark Kent læse Platon, idet han bliver mobbet. Coincedens? I think not.
Frihedens kamp mod kontrolHerved bliver et af filmens helt centrale temaer kampen mellem på den ene side et platonisk og kryptonistisk (?) samfundsideal, hvor kontrol er det centrale emne, det gode liv består i at udfylde sin opgave så godt som muligt. SPOILER ALERT: Dette er i øvrigt grunden til at Zod fortvivler sådan over at have mistet sin funktion som vogter idet han ingen har at vogte - hermed ophører hans liv med at have noget som helst formål, da den instans, der gav det dets formål; Nationen Krypton, er ophørt med at eksistere.
Dette ideal kæmper imod idealet om frihed tæt knyttet til the American Dream. Heri har individet selv ret og frihed til at vælge sin sti, og ønsket om kontrol, erstattes af appel til håb - hvilket Supermans 'S' ifølge filmen betyder. Sættes denne værdi ind i den kristne fortolkningsramme, har vi således en Jesus-figur, der ønsker at sætte fri fra kontrol og udefra givne ramme, til fordel for håb og frihed. En pointe Superman selv understrege tydeligt i en af filmens sidste scener.
Den anonyme ungdom
Et andet af filmens centrale temaer, er det klassiske teologiske spørgsmål: Hvorfor ventede Jesus til han var 30 med at træde ud i sin gerning. Unge Clark har mange diskussioner og snakke med sin jordiske adoptivfar om netop dette spørgsmål, hvorfor han ikke bare kan give sig til kende for verden. Faderen står dog stærkt på, at verden endnu ikke er klar, og at Clark derfor må ligge lidt lavt. Dette er et spørgsmål filmen gør meget ud af, og parallellen bliver især tydelig, idet, som nævnt, Clark træder ind i rollen som Superman som 33 årig.
Hvad tænker i om det? Man of Steel som fortællingen om en veltrimmet og velfriseret Jesus fra det ydre rum, der skal frelse menneskeheden fra de onde, platoniske fascister, og således være "The Hero of the American Dream"?
Jeg er meget enig, og jeg hæftede mig videre ved de mange Kristus-positurer (f.eks. i vandet ved boreplatformen); at Superman tager ind i en kirke for at få afklaring på, om han skal overgive sig til menneskene og sidst men ikke mindst, at den kvindelige skurk han til sidst kæmper mod siger: "Evolution always wins!" hvilket ikke kommer til at ske...
SvarSletGodt set Line! Jeg havde helt glemt al den snak om Evolution, hvilket egentlig dukker op nogle gange i filmen.
SvarSletHej Nikolaj. Har lige læst din analyse her, af Superman, og har lyst til at skrive et meget langt svar, men kan i skrivende stund ikke samle mig herom, derfor får du pointerne i kort form istedet.. opsummering af min holdning til din analyse: meget ja, og rigtig meget nej!
SvarSletjojo, men hvorfor egentlig Jesus? Hvor er den øvrige kristne mytologi i filmen, hvor er gud (i andre inkarnationer end jesus), og hvad tjener denne såkaldte jesus-parallel til? Nok havde Jesus sine fjender, men han var jo på det bestemteste ikke nogen undertvinger der ved brug af fysisk vold fjernede hvad han så af "ondskab" (dårligt ord) i verden, for pointen var vel netop at dette var umuligt, da ondskaben er noget ligger i hver mands ugerninger , og så at sige udgør noget indre, og altså noget der ikke sådan lader sige udslette, endda slet ikke ved brug af vold. Nej tvært imod måtte HAN lade sig undertvinge, for det var netop hans eneste våben. Og det var jo dårligt et våben, men måske nærmere et håb om at de - undertvingerne - ville nå et punkt, hvor de måtte indse meningsløsheden i deres gerninger, smide deres (tortour)redskaber og begynde at elske jorden og menneskeflokken som var de alle brødre. Det tænker jeg omtrent har været jesu håb. Og vel at mærke ikke for at slippe sig selv fri, men for at slippe den anden - bødlen - fri fra hans trældom, den trældom det, i jesu perspektiv, må have været at være hinandens fangevogtere, at, igennem alle de åndssvage (i ordets bogstavligste forstand) spil vi hverdag skaksætter hinanden i.
Kort sagt: denne jesus parallel, syner mig mest at være en skin-parallel. Ikke desto mindre en interessant parallel. Meget interessant. Og parallelen kan vel også siges at booste forestillingen om den amerikanske drøm - om individets frihed (what ever that means), som jeg synes du ganske rigtigt tyder i filmen. Det er jo soleklart.
En scene der lige popper op i mit hoved, er den hvor superjesus er taget til fange og afhørres af en eller anden militærbussemand.
paralleler:
1) frelser skikkelse
2) ideal type
3) en nybegyndelse
4) et budskab om håb
5) beskydt de (åndligt)svage
ikke paralleller:
1) SuperVold kontra OrdVold/ikke-vold
2) hvor er kærlighedsbudet? (elsk din fjende.. når du har søndersmadret ham..?.. )
3) Promoverede Jesus virkelig en fortideligt født amerikansk drøm? Dette punkt er temelig interessant og problematisk, synes jeg. Interessant, fordi det rejser spørgsmålet om den amerikanske drøm, dens dybde og dens idéhistoriske røder. Problematisk, fordi det er mange nuancer - hvad er egentlig det kristne budskab (der er jo en temmelig lang teologisk tradition der forsøger at indkredse et svar), og hvad vil den amerikanske drøm egentlig med samfundet, den svage etc etc.
Enten potræterer filmen en dårlig/nævefuld gengivelse af jesus, eller også skal vi ikke lade os villede af paralellerne. Eller endnu bedere, bemærke hvorfor de overhovedet er der.
Nu er mit korte oprids blevet relativt langt, og jeg orker ikke mere, haha lol. har svært ved at tage mig selv seriøs, når jeg nu skriver, at jeg (igen) blot vil opridse mit, ikke særligt originale, men ikke desto mindre dybt interessante alternativ: Superman som Nietzsches overmenneske (som i øvrigt bl.a. er oversat til Superman i tidelige engelske Nietzsche oversættelser).
Dette vil jeg faktisk gerne høre din/nogens umiddelbare respons på, før jeg uddyber min. Vil også lige prøve at se filmen igen (så den i sommer), før jeg skriver videre.
Tak for tanke-provokationen, Nikolaj.
tjek evt den her, lidt sure, men udmærkede artikel, der kort opridser Nietzsche pointen. http://www.salon.com/2013/06/12/man_of_steel_truth_justice_and_the_nietzschean_way/
SvarSletTak for den nye vinkel Esben. Jeg havde slet ikke tænkt på Nietzsche i første omgang, selvom det selvfølgelig er oplagt med "the Superman" som Übermensch. Artiklen du linker til er ret sjov, men jeg synes nu dens argumenter for Superman som en kristus-figur er stærkere, end de, der peger på et nietzscheansk (er det et ord?) overmenneske.
SvarSletDu har så evigt ret i, at Jesus delte adskilligt færre håndmadder ud, end Superman får gjort - let alone smadret skyskrabere. Jeg mener dog stadig temaet holder - dvs. kampen mod det onde. Netop denne kamp synes jeg besværliggør en "overmenneske" tolkning, da Nietzsche vel aldrig ville gå med til, at anerkende en decideret "ond" part. Superman-filmen er relativt sort-hvid, god-ond, og denne dualisme mener for mig mere om kristendom end om Nietzsche.
Nu så jeg godt nok også filmen i sommers, men jeg mener da at den gode Superman ender med frivilligt at lade sig bortføre af skurkene for at rede menneskene på jorden. Hvis det ikke er helt forkert, virker det også meget kristeligt. Hvorfor skulle Nietzsches overmenneske ofre sig selv for menneskeheden/de slavementaliserede kameler?
Superman er desuden en fremmede på jorden, som Jesus. Overmennesket ville vel netop være opstået ud af menneskeracen.
Superman bliver nemt en spændende fussion af kristendom og amerikansk patriotisme, da det bliver en Gud der kæmper for det amerikanske folk, og derved, måske, også legitimerer deres eget brug af vold mod fremmede og ugudelige.. Den er måske en smule søgt, men ikke en umulig tolkning..
Giver det mening? Hvordan tænker du Superman bliver et overmenneske?