Så er der eventyr for alle pengene!
Jeg kom til at love, jeg ville lave en anmeldelse af filmen "Snow White and the Huntman", som jeg så i Cinemaxx igår. Denne anmeldelse kommer her:
Snow White and the Huntsman (IMDB) er et eventyr, og så er det sagt. Filmen kaster sig over genren med stort engagement, og blander de klassiske eventyr fænomener (tallet 3, trolde under broer, prinsesser i tårne etc.) med flotte effekter og nogle interessante plot tvists.
Lad det dog være sagt med det samme: Har du i forvejen en aversion mod Twilight-prinsessen Kristen Stewart, er dette ikke en film for dig. Hvis du mener pigebarnet lider under kun at have et enkelt ansigtsudtryk i samtlige scener, vil Snowwhite nok kun underbygge din teori. Så er det sagt.
Hvis du derimod har et mere moderat syn på Kristen Steward, eller måske er i den lejr der mener hun er den bedste/sødeste/smukkeste skuespillerinde på denne side af ækvator, er der ingen alarm. Hun klarer sig nemlig rigtig fint, og får egentlig ramt Snehvides uskyldige karakter på en måde, så den ikke bliver kvalmende. Og så burde alle kvinder i øvrigt have et sæt pladerustning liggende i gemmerne - det ser jo fremragende ud!
Det øvrige skuespil i filmen er det ikke til at sætte en pølsefinger på. Chris Hemsworth som jægeren klarer sig rigtig fint, og har et par sjove kommentarer. Der er ikke helt så mange som i Thor, men til gengæld får vi lov at se lidt flere følelser manden i denne film, hvilket ikke er dumt.
Dronningen, spillet af Charlize Theron er fremragende. Hun er betagende, dominerende og fuldstændig manisk når hun råber af folk (og det sker altså et god håndfuld gange).
Plottet kender vi jo i grove træk fra eventyret, men filmen formår at lave mange nye vinkler, og på en håndfuld steder fuldstændig at afvige fra den gamle fortælling. Dette bevirker, at man som tilskuer føler sig hjemme i historien, men alligevel ikke kan vide sig helt sikker på, hvad der lurer om hjørnet. Prinsen i fortællingen (Sam Claflin) spiller også en spøjs rolle, og der antydes et trekantsdrama mellem Snehvide, jægeren og ham selv. Dette er dog på ingen måde et drama der fylder filmen, og det er rart.Som sagt er det en eventyrfilm der fortæller en god historie. Filmen har ikke de mest interessante enkeltpersoner, og den efterlader heller ikke ligefrem en med en susende følelse i maven, eller en skam over egne materialistiske vaner. Ser man film, for at få nye perspektiver på livet, eller for at lave psykoanalyse af hovedpersonerne, er Snowwhite nok ikke sagen. Til gengæld genskaber den den barnlige stemning af at få læst et eventyr op. Den bliver ikke kedelig, og trykker elegant på følelsesregisterets knapper med uhygge, kærlighed, glæde etc.. Som film er den meget flot skruet sammen, og effekterne er meget overbevisende.
Jeg synes også det var rart at se en middelalder film, der ikke var bange for at spare lidt realisme, til fordel for den ridderlige stil. Når parterne i filmen drager i krig, er det med lancer og store pladerustninger all the way, og det synes jeg er forfriskende.
Er filmen en tøsefilm? - Nej, men lad være med at gå alene i biffen og se den som dreng.
Er filmen for sukkersød? - Nej, men den nærmer sig til tider.
Er filmen forudsigelig? - SPOILER: De gode vinder over de onde, men ellers slet ikke.
Skal den ses i biografen? - Nej, men det det gør den godt, da det er mange flotte scener.
Kommer der en 2'er? - Ja, efter sigende er der lige blevet givet grønt lys til én film mere. Mere info her
Og så lige et clue til en måde måske at gøre filmen en kende mere underholdende. Jeg fik i hvert fald ret stor morskab ud af den slående lighed mellem Dronningens bror, og gode gamle Jespler Klein. De to ligner drabeligt meget hinanden, og det førte til en omgang GUH (grinen ud højt), da karakterens navn råbes for første gang. Men den vil jeg lade dig glæde dig til.Smid gerne en kommentar med, hvad du syntes om filmen, eller hvis du har spørgsmål.
- Nikolaj
